AUTOBEREGNER

Handelsbetingelser

Betingelserne gælder for brugen af Autoberegner, der udbydes af Selesto ApS, CVR 39321688, Nupark 51, 7500 Holstebro. Tjenesten henvender sig til erhvervsdrivende.

1. Tjenesten

Autoberegner beregner registreringsafgift, nutidsværdi og restværdi på køretøjer og leverer dokumentation for hvert regnestykke. Beregningerne er vejledende. Den endelige registreringsafgift fastsættes af Motorstyrelsen på grundlag af registreringssyn og en konkret værdifastsættelse, og Autoberegner er ikke en bindende vurdering.

2. Konto og forbrug

Kontoen oprettes med en arbejdsmail, og virksomheden kan tilføje flere brugere uden ekstra betaling. Forbruget opgøres pr. konto pr. kalendermåned efter den valgte pakke. Ubrugte beregninger overføres ikke.

3. Priser og betaling

Gældende priser fremgår af prissiden. I prøveperioden er priserne vejledende, og betalte abonnementer faktureres først, når den endelige prissætning er meldt ud. Priser til erhverv angives uden moms, medmindre andet fremgår.

4. Opsigelse

Der er ingen binding ud over løbende måned. Opsigelse sker skriftligt til info@autoberegner.dk eller i appen og gælder fra udgangen af den løbende periode.

5. Ansvar

Selesto ApS er ikke ansvarlig for dispositioner truffet på grundlag af vejledende beregninger, herunder afvigelser mellem en beregning og Motorstyrelsens endelige afgørelse, og hæfter ikke for indirekte tab. Ansvaret er i alle tilfælde begrænset til det beløb, kunden har betalt for tjenesten i de seneste 12 måneder.

6. Data og drift

Beregninger gemmes på kontoen, så længe den er aktiv. Vi tilstræber høj oppetid, men garanterer den ikke i prøveperioden. Behandling af personoplysninger er beskrevet i privatlivspolitikken.

7. Lovvalg

Aftalen er underlagt dansk ret med Retten i Holstebro som værneting.